Skizofren – farlig tosse eller følsomt tabu?
Jeg mener desværre, at vi hører alt for meget til de farlige psykisk sårbare og alt for sjældent til de velfungerende psykisk sårbare i medierne herhjemme. Det er lige før, at man skal være en kender, enten som behandler, patient eller pårørende for, at vide, at det er, at skære alle psykisk sårbare under en kam, når man tror, siger eller tænker, at alle psykisk sårbare er farlige mennesker.
Jeg tror, at det er en for letkøbt løsning, at holde verden op i en ”jeg er normal” og det ved jeg fordi ”du er unormal” skabelon.
Nogle teorier siger f.eks. også, at vi mennesker for at kunne vide, at vi er normale og besidder frihed, må spærre de unormale eller kriminelle inde og dermed fratage dem deres frihed for at bekræfte vores normalitet. ”Jeg er fri fordi, at du ikke er det” eller ”jeg er normal fordi, at du ikke er det”.
Men er dette ikke en farlig og forkert logik?
Vi spærrer de psykisk syge inde i en fastlåst bås i dag, der formegentlig er resultat af de fysiske indespærringer af de psykisk syge på galeanstalter igennem historien.
På en eller anden måde har vi mennesker brug for at blive bekræftet af vores modsætning og med al magt søge at gøre denne modsætning tavs og utilnærmelig ved at fastlåse denne i en bås. Jeg mener, at det er fordi, at vi ikke tåler forandringer i vores eget ”normale” jeg.
Angsten er angsten for forandringer i vores fundamentale eller eksistentielle væren, nemlig i vores følelse af et stabilt jeg. Af et ”jeg”, som er vedvarende og stabilt igennem hele vores tilværelse.
Måske er ikke-jeget eller det splittede jeg, altså den skizofrene, desto så meget mere skræmmende og utrygt for dette moderne jeg, som med al magt og kraft vil have noget trygt og stabilt at holde sig til. Nemlig sig eller sit selv.
Derfor vil mennesker som repræsenterer det modsatte, nemlig ustabilitet, angst, utryghed og uforudsigelighed for det moderne jeg være ”forkerte” og ”unormale” og må derfor defineres som syge eller i værste fald direkte farlige.
Der er bare det, at de skizofrene jeg har mødt, og jeg har mødt rigtig mange, er ikke og har aldrig nogensinde været farlige for deres omgivelser. Farligheden ligger nemlig ikke i den direkte fysiske trussel, men i de historiske lejringer i vores kultur og dermed også vores sindelag, hvor de sindssyge eller skizofrene, netop er farlige for vores egen skrøbelige selvopfattelse. På denne måde er skizofrenien farlig.
Den skizofrene viser den normale, hvor angstfuld, truet og skrøbelig både psyken og verden kan være og egentlig også er – også for den normale! Heri ligger skizofreniens egentlig farlighed og trussel mod det normale menneske, nemlig mod hans stabile og trygge selvopfattelse og verdensopfattelse, som i sig selv er illusioner.
I en moderne verden, som vi lever i i dag, er tryghed og stabilitet nemlig begreber, som vi ikke ligefrem kan stable op horisontalt, men som ligger fladtrådt eller lineært, og begreber, som forandring, udvikling, parathed, omstillingskraft og effektivitet er horisontale begreber vi i en evighed kan stable på benene og række helt ind i himlen med. Der er ikke det vi som moderne mennesker i en moderne verden ikke kan klare.
Hvorfor kan vi så ikke klare hinanden, som medmennesker?
Den konstant omskiftelige omverden er utryg, angstpræget, og uforudsigelig for det moderne menneske – hvordan tror I så ikke, at det splittede jeg eller den psykisk sårbare oplever omverden? Ligesom dig, bare med lidt ekstra tryk på!
Ikke nok med, at der for den skizofrene kan føles uhyre utrygt og angstpræget indeni den skizofrene selv, men omverden føles på samme måde og oven i hatten skal han også slås med, at samfundet og mennesket stempler ham og ikke vil vide af ham.
Jeg vil ikke på nogen måde underkende, at der findes psykisk sårbare der kan være farlige for både dem selv og andre, men der findes også rigtig mange velfungerende psykisk sårbare, som aldrig har været og ikke er farlige på nogen måder.
Lad os håbe på gennemgribende resultater i skizofreniforskningen en skønne dag, men indtil videre kan I som normale mennesker give os skizofrene lidt ro og tryghed ved at møde os som mennesker og ikke som omvandrende farlige diagnoser.
Mvh.
Cand.mag.
Laila L Pedersen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar