Et skab
Der røre på sig
Angsten
Siver ud
Mellem sprækkerne
Et jeg
Der er klar
På spring
Nu er det
Min tur
Hinde
Der sprænges
Blod der flyder
Vrede blikke
Der vræler
Står og glor
Ned i en
Tom grav
Et veloplagt jeg
I sit stiveste puds
Tonser igennem
Livet
Og glemmer
Hel t at dø
Ingen kommentarer:
Send en kommentar